JUNIOR
MOTIONIST
SENIOR

Velkommen til VT's hjemmeside

14. maj 2012
Succes'en fortsætter for Vedbæks unge juniorer


Turneringssejre efter turneringssejre - i øjeblikket vælter det ind med flotte resultater for klubbens turneringsspillere.

Èn af klubbens allerstørste talenter, Magnus Hertz, gjorde rent bord i sidste uge da han vandt Hvidovre Spring Cup for U10, uden at afgive et eneste sæt.

I U10 spiller man på en 18 meter stor bane, med orange bold og starter fra stillingen 2-2. Det passer Magnus rigtig godt da han besidder alle de kvaliteter der skal til for at vinde på disse baner - føling med bolden, tempo i spillet, hurtige fødder er blot nogle af de egenskaber Magnus besidder.

Det bliver spændende at følge dig i denne sæson Magnus.

En anden ung spiller fra klubben, som i øjeblikket flyver frem på den danske rangliste, er Theodor Max Larsen. Theodor viste storspil i en U12 kat. 3 turnering i Lyngby, LTK Cup med grøn bold, og vandt dermed sin anden turnering indenfor blot 2 måneder - efter sin hjemkomst fra en vellykket træningslejr med klubben på Mallorca, har han virkelig fået pudset sin stil af og kommet i en god form.

Finalen skulle vise sig at blive en gyser uden lige - kampen blev afgjort i den berømte super tiebreak, og efter en brag af en kamp hev Theodor sejren hjem med cifrene 6-3 4-6 11-9.

Godt klaret Theodor, så var det måske ikke så ringe at lave al den fysisk på Mallorca:

Sidst men ikke mindst kan vi ikke komme udenom Shania, som nu har vundet 3 turneringer i træk. Shania deltog også i LTK Cup U12 kat. 3 med grøn bold, og kunne efter 5 flotte sejre i træk hive den 3. titel hjem på bare 1 måned!!

I finalen mødte hun den topseedet spiller i turneringen og her var der ingen slinger i valsen, Shania vinder kampen med cifrene 6-2 6-2. Det skal i øvrigt siges at man med den grønne bold, starter fra stillingen 2-2 i hvert sæt, dette gør jo at ovenstående resultat er helt fantastisk.

Meget meget imponerende Shania, du har gang i noget rigtig godt:

Godt klaret alle sammen!!!

Thomas Nowak

29. april 2012
Shania vinder sin første turneringssejr på grus


For 14 dage siden vandt hun Danmarksmesterskaberne i minitennis, og nu har hun vundet sin første grusturnering i år – sikke en start på udendørssæsonen.

Shania stillede op i u12 pigesingle i Tecnifibre Cup i Holbæk Tennisklub. Shania startede som lyn og torden og vandt sin første runde ved at slå den 1. seedede spiller, Mathilde Hjort, ud af turneringen med cifrene 6/4 6/1. I semifinalen mødte hun sin holdkammerat, Olivia Kjær, turneringens 4. seedede spiller – de leverede begge en super kamp men Shania trak det længste strå og vandt med cifrene 6/4 6/3.

I finalen skulle hun stå overfor endnu en seedet spiller, nemlig seedet 3, Delal Kerani fra Hvidovre Tennisklub.

Det blev en gyser uden lige og efter 2½ timers gyser af en kamp, stod Shania som vinder af sin første grusturnering. Cifrene 6/4 4/6 (10-2) siger vidst det hele!!

Stort tillykke med din første turneringssejr på grus Shania Shanin – jeg havde på fornemmelsen at din DM titel ville give dig masser af selvtillid, men derfor er jeg stadig meget imponerende at du vinder endnu en turnering på så kort tid!!

Thomas Nowak

16. april 2012
Forårsklargøring af klubhus

I weekenden 14-15. april var medlemmerne inviteret til arbejdsweekend i klubben. Udestuen skulle males og det krævede hårdt arbejde. Jean, Mogens, Amanda, Tobias, Peter F, Andreas og ikke mindst Lone B. gik virkelig til penslerne og fik i løbet af lørdagen og søndagen malet vægge, opslagstavler etc. over mindst 3 gange, så lokalet nu fremstår lyst og lækkert til åbningen d. 28. april. En stor tak til alle.

Venlig hilsen,
Jesper Ørvad



6. marts 2012
Ny turneringssejr til Sofie Gerstenfeldt i Play & Stay turnering

Sofie Gerstenfeldt spillede sig atter engang i en finale i en Play & Stay turnering – sammen med sin gode veninde fra klubben Laura Habicht spillede de sig begge i finalen i U14 pigesingle i Uvelse.

Endnu en velspillet kamp blev tilskuerne vidne til, men denne gang skulle det vise sig at Sofie trak det længste strå, og dermed kunne stå som vinder af turneringen.

Dejligt at se I gør det så godt og ikke mindst er så flot repræsenteret til Play & Stay turneringerne rundt omkring i landet.

Thomas Nowak

28. februar 2012
Vedbæk mangler tennisbaner

Læs artikel om vandværksgrunden:
vedbaek.net/vedbaek-mangler-tennisbaner-kommunen-arbejder-pa-sagen

20. januar 2012
Spiltennis.nu

spiltennis.nu er Dansk Tennis Forbunds offensive forsøg på at kommunikere direkte til dig, der gerne vil prøve kræfter med verdens bedste og sjoveste sportsgren.

Skriv dig op på www.spiltennis.nu og modtag et nyhedsbrev, når vi eksakt går i luften mandag den 6. februar.

Spred gerne budskabet om www.spiltennis.nu til dine nærmeste, kollegaer og alle andre.

www.spiltennis.nu understøtter DTF’s samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund omkring udviklingsprojektet Voksenintroduktion.

www.spiltennis.nu

Hilsen
Thomas Kønigsfeldt

2. januar 2012
Turneringssejre på stribe i juleferien

Flere at vores turneringsspillere var i aktion i juleferien og de gjorde det usædvanligt godt - ikke mindre end 3 turneringssejre blev hevet hjem i juledagene.

Først og fremmest kan vi ikke komme uden om Magnus Hertz og Louis Raben som begge i øjeblikket, er i en rigtig flot udvikling. Magnus og Louis som blot er fra årgang 02 stillede begge op i årets sidste U/12 turnering i HRT, kategori 3 - Louis spillede sig som useedet, flot i semifinalen efter bl.a. at have slået seedet 3 i 2. runde.

Magnus derimod gik helt uimponeret til værks, også som useedet, og vandt turneringen ved at vinde 4 kampe i træk, vel at mærke uden at afgive et eneste sæt. I finalen slog han Louis´ overmand, Mikkel Wilmann fra Holte Tennisklub, med finalecifrene 6/4 6/2.

Jeg skal ikke glemme Mads Barslund som var ude at spille sin første "rigtige" turnering, på stor bane, i en kategori 3 turnering i Lyngby - han gjorde det også rigtig flot og vandt sit første sølvfad ved at blive nummer 2 i b-runden.

Stort tillykke til Magnus - I drenge gør det rigtig godt i øjeblikket!!

Udover de unge drenge, har vi også nogle unge piger som i øjeblikket blomstrer rigtig meget. De deltager i en masse turneringer, bl.a. Play & Stay turneringer.

I Hillerød spillede Laura Habicht og Sarah Granhof i finalen i Play & Stay turneringen uden at tabe nogle kampe, sidstnævnte spillede sig flot i finalen ved at slå en anden spiller fra Vedbæk, Sofie Gerstenfeldt.

I finalen skulle det vise sig at Laura lidt overraskende skulle trække det længste strå og vandt en velspillet finale over Sarah.

Dejligt at se I gør det så godt og ikke mindst er så flot repræsenteret til Play & Stay turneringerne rundt omkring i landet.

Marie-Louise Caspersen og Kristoffer Berge var også ude og deltage i en turnering mellem jul og nytår - begge spillere stillede op i Ølstykke Nytårs Cup, kategori 2, og begge formåede at spille sig flot i finalen, Kristoffer slog bl.a. seedet 1 i sin semifinale.

Kristoffer mødte dig i finalen sin overmand og tabte desværre denne til en velspillet Frederik Olsen, Ølstykke Tennisklub med cifrene 4/6 1/6. Til gengæld vandt Marie-Louise en tæt finale ved at besejre Christiane Rahbek, HIK, med cifrene 6/0 4/6 6/4.

Efter en masse småskader glæder det mig at du er tilbage på rette spor Marie-Louise, godt gået og Kristoffer, du har helt sikkert også fortjent et skulderklap fra mig!!

Thomas Nowak

24. november 2011
Juleafslutning for juniorer 16. december

Vi holder juleafslutning for alle juniorer i VT fredag den 16. december kl. 14-18 i Rundforbi Tennishal, og vi håber ligesom sidste år, at der vil være en stor deltagelse af både spillere og forældre.

Vi serverer lidt julelækkerier og hygger os på og uden for banen.

Program (ca. tider):

kl. 14 - minitennis, bordtennis samt fodbold
kl. 16 - julekonkurrence på tennisbanen, hvor vi skyder med tennisbolde efter forskellige præmier
kl. 17 - julelotteri
kl. 18 - tak for i dag og god jul!

Hvis nogle af jer har lyst at sponsorere nogle præmier, må I meget gerne kontakte cheftræner Thomas Nowak hurtigst muligt. Vi vil tage imod alle præmier med kyshånd!

Pris: 50,- pr. spiller.

Tilmelding HER

Al træning er selvfølgelig aflyst denne dag.

Trænerteamet ønsker Jer alle en god jul og håber selvfølgelig, I har lyst til at være med den 16. december.

Med stor julehilsen fra hele Trænerteamet

v/ Thomas Nowak
Cheftræner

8. november 2011
Ny turneringssejr til Sarah Granhof i Play & Stay turnering

Klubbens yngste turneringsspillere gør sig i øjeblikket rigtig flot bemærket i turneringerne rundt omkring i landet. I denne weekend havde klubben ikke mindre end 12 juniorer der var ude og repræsentere klubbens farver.

Allerbedst gik det Sarah Granhof som vandt en Play & Stay turnering i U/12 i Uvelse, men også Laura Habicht gjorde det rigtig flot i selvsamme turnering, blot i U/14. Og så skal vi heller ikke glemme Magnus Hertz som i øjeblikket er i storform.

Sarah Granhof vandt i weekenden en overbevisende sejr i Play & Stay turneringen med at vinde hele 6 kampe i træk. Sarah spillede sig mere og mere varm i løbet af turneringen, og i semifinalen samt finalen afgav Sarah blot et enkelt parti - finalen blev i øvrigt vundet over en god KB'er.

Udover Sarah gjorde Laura det som sagt også rigtig flot i Play & Stay turneringen - Laura deltog i U/14 rækken og spillede sig flot i finalen hvor hun dog måtte se sig besejret af en velspillet modstander.

Sarah og Laura havde god støtte hele vejen igennem fra hendes klubkammerater da både Mads Barslund, Agnete Petersen, Helene Toft samt Waldemar og storebror Christoffer L. Wernblad alle havde deltaget i selvsamme turnering - efter sigende var det en super hyggelig og ikke mindst lærerig dag i Uvelse, med masser af god tennis og ikke mindst god støtte fra klubkammeraterne.

Magnus Hertz og Louis Raben som begge er i en rivende udvikling, valgte at bruge deres weekend på at stille op i en U/12 kat 3 turnering i Slagelse. Selvom de begge er U/10 spillere, tog de udfordringen op og kæmpede alt hvad de har haft lært og spillede nogle gode kampe.

Bedst gik det Magnus Hertz som spillede sig helt i finalen ved at vinde sine 3 indledende kampe, men måtte i finalen se sig slået af en velspillet spiller fra Lyngby Tennisklub.

Det er en stor fornøjelse som cheftræner, at se så stor deltagelse i turneringer blandt vores juniorer - børnene lærer nemlig en hel masse når de er ude at konkurrere. Udover de lærer at spille kampe, lærer de en helt uundværlig ting, nemlig det at stå på egne ben - på sigt vil dette have en enorm indflydelse på deres udvikling, både som tennisspiller og ikke mindst som menneske.

Så I må endelig ikke holde tilbage med at deltage i turneringer!!!

Thomas Nowak

24. oktober 2011
Flot comeback af Frederik Caspersen

Frederik Caspersen som har været igennem en lang skadesperiode pga. en skulderskade har netop deltaget i en turnering i efterårsferien - det var hans første turnering siden november 2010.

Frederik havde savnet turneringstennis, for selvom han havde haft spillet nogle holdkampe i løbet af året, så viste han godt, at for at han skulle vinde en turnering så skulle han op og vinde en del kampe i træk - og det helt store spørgsmål var om skulderen kunne holde til dette, så turneringen i Ølstykke ville være en god test på om skulderen kunne holde til turneringstennis igen. Det viste sig også da Frederik havde tilmeldt sig kat. 3 turneringen i Ølstykke, at udover Frederik var useedet i turneringen, så skulle han også vinde 4 kampe i træk på 3 dage.

Frederik vandt uden besvær sin 1. runde over Mikkel Bøgh 6/2 6/1. I 2. runde skulle han møde seedet 3 men da han trak sig for turneringen var Frederik pludselig i semifinalen hvor han skulle op imod den 2. seedet Marcus Johansen fra Odense TK. Efter en lidt nervøs start i semifinalen, hvor Frederik ikke rigtig kunne finde sit spil frem vandt Frederik blot sit første point i 3. parti…efter hurtigt, at være kommet bagud 1/5 finder Frederik heldigvis rytmen, og vinder kampen 7/5 6/1.

Pludselig stod Frederik i finalen og her skulle han op imod Alexander Rasmussen fra Ringsted TK. Her var der ingen slinger i valsen og Frederik spillede stabilt fra start til slut og vandt overbevisende finalen med cifrene 6/2 6/3.

Testen var bestået og Frederik kunne stå som vinder af ØTK Efterårs Cup. Super fedt at skulderen kunne holde til en hel turnering og sikke et comeback til turneringstennis - godt gået Frederik, udover det helt sikkert giver dig mere blod på tanden efter flere turneringssejre, har du også bare fortjent, efter al den genoptræning, at stå som vinder af turneringen.

Thomas Nowak

17. september 2011
Klubmesterskaberne satte et dejligt punktum for udendørssæsonen



Vi har i løbet af de seneste 8 dage gennemført klubmesterskaber for juniorer med en festlig finaledag den 17. september, der samtidig var en festdag for alle juniorfamilier.

Der var 42 deltagere, der spillede 66 kampe.

Hhv. vindere og finalister blev:

U/10 HS: Magnus Hertz - Louis Raben
U/10 DS: Caroline Yding - Agnete Søndergaard Petersen
U/12 HS: Oliver Basse - Christian Hillmann
U/12 DS: Sofie Gerstenfeldt - Sarah Granhof
U/14 HS: Theodor Kroløkke - Kristoffer Berge
U/14 DS: Philippa Søgaard - Josefine Topsøe
U/16 HS: Niklas Sigfredsen - Emil Arleth
Åben Række (Årets Juniormester): Niklas Sigfredsen - Rasmus Foss

Kagemester: Sarah og Mathias Granhof

Tillykke til alle med de flotte resultater!

Dagen startede med morgenkaffe og -brød, og der var café hele dagen, der blev godt besøgt bl.a. pga. slushice, som vi havde lejet en maskine til hele ugen. Grillen var også tændt med hapsdogs, hvor Jesper Ørvad havde travlt med at følge med efterspørgslen.

Det var en rigtig dejlig dag at slutte juniorernes træningssæson med. Nettene tages først ned efter efterårsferien, så der kan fortsat bookes baner og spilles udendørs. Ellers ses vi, når indendørstræningen starter den 26. september.

Se billederne her.



15. august 2011
Tilmelding til indendørstræning - sidste frist 19. august

Det er nu igen tid til tilmelding til indendørs træning for juniorer. Tilmelding sker online via link herunder, og sidste frist for tilmelding er fredag den 19. august. Der er blanketter til hhv. Tennisskole og Juniortræning.

Hvis I er i tvivl om, hvilken blanket I skal bruge, så brug Tennisskoleblanketten. Trænerne evaluerer alle børn, så de bliver rykket op, hvis de er klar.

Som tidligere år foregår Tennisskolen i Vedbækhallen på Vedbæk Skole, og Juniortræning er fortrinsvis i Hørsholm-Rungsted Tennishal om søndagen samt i Rundforbi Tennishal.

Tilmelding her.

9. august 2011
Ny turneringssejr for Jonas Barslund

Der er blevet tilbragt meget tid på tennisbanerne og spillet mange turneringer i løbet af sommerferien for vore turneringsspillere. En enkelt spiller gjorde det særdeles godt og vandt finalen i Hjortekær Open over sin klubkammerat, Theodor Kroløkke - en finale der skulle vise sig at blive yderst nervepirrende.

Jonas Barslund som var seedet 2 i turneringen vandt sine første 3 indledende kampe ved blot at afgive 5 partier. I finalen skulle han op imod sin gode ven og til tider doublemakker, Theodor Kroløkke. Det blev en yderst spændende kamp - Jonas kommer bedst fra start og vinder første sæt 6/1. Da det står 1/1 40:40 kommer der en regnvejrspause, og efter denne kommer Theodor tilbage som lyn og torden og vinder sættet 6/3. Afgørende og dermed 3. sæt skal afgøres i en match tie-break og efter nogle lange dueller lykkedes det Jonas at få sejren i land og dermed kalde sig vinder af turneringen.

De to fine pokaler som de hver især vandt, skal helt sikkert med hjem og stå på hylden - godt gået drenge!!

Nowak


7. juli 2011
Ulrik og Philippa genvandt VT mesterskabet

I både herresingle og damesingle genvandt den forsvarende mester titlen. Ulrik Hjortshøj måtte slide hårdt inden sejren over Tobias Arleth var i hus med 6/4 i trejde sæt. Det gik lidt mere smertefri da Philippa sejrede over Maria-Louise Caspersen i damesingle. De samlede resultater ses nedenfor.

Herresingle Mesterrække:
Ulrik Hjortshøj - Tobias Arleth 2/6 6/1 6/4

Damesingle Mesterrække;
Philippa Søgaard vs Marie-Louise Caspersen 6/0 6/0

Mixdouble Senior;
Aage Thomsen/Charlotte Thomsen vs Kurt Ravn/Annette Ravn 6/4 7/6

Herredouble Veteran;
Claus Erritzøe/Kurt Reinhard vs Peter Bøkgaard/Flemming Topsøe 6/4 6/3

Herresingle Veteran
Kurt Ravn vs Peter Faarbæk Jensen 6/4 7/6

Introsingle;
Jesper Ørvad vs Bjørn Lange 6/0 6/1

Introdouble;
Jesper Ørvad/Peter Normand vs Lise Hindevad/Liselotte Søgaard 6/1 6/0

2. juli 2011
Finalekampen flyttes pga. regnvejr

Kampen om klubmesterskabet i HS i mesterrækken mellem Ulrich Hjortshøj og Tobias Arleth er flyttet til søndag den 3. juli kl.16, hvor vejrudsigten er bedre.

29. juni 2011
Finale klubmesterskab

Finalen i herre single i mesterrækken spilles på lørdag den 2. juli kl.11.

De to finalister er Tobias Arleth og sidste års vinder Ulrich Hjortshøj.

7. juni 2011
Julie Vejlsgaard vinder sin første Play & Stay turnering

Der er stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra Vedbæk Tennisklub fundet det gode spil frem og vundet en turnering.

Julie Vejlsgaard som har spillet tennis i 4 år vandt i fredags sin allerførste første Play & Stay turnering - denne turnering var for Julie helt speciel, da det var den første i hendes karriere. Turneringen blev afholdt i Lyngby hvor der blev spillet med orange bold på en 18 meter lang tennisbane.

Julie spillede sig i finalen i U-10 turneringen ved at slå en spiller fra Farum samt en spiller fra Lyngby - i finalen skulle op imod Mathilde fra HIK, som også havde vundet alle sine indledende kampe.
Julie som stod i sin første finale startede lidt nervøst og kom bagud 2-0, men Julie holdt nerverne i ro og spillede sig flot tilbage med sikkert grundlinjespil og vandt kampen med 3-2, hvor det sidste parti blev vundet 40-30, så sikke en gyser!!

Det var en super underholdende kamp med masser af flotte dueller på en rigtig varm sommerdag.

"Det var sjovt at være med, og jeg vil helt sikkert prøve igen!" siger Julie efter sin første turneringssejr.

Hvor er det bare flot at vinde den første turnering du deltager i Julie - jeg er glad for at du syntes det er sjovt og at du er gået i gang med at spille turneringstennis. Jeg er helt sikker på det ikke vil være din sidste turneringssejr og at du vil mange flere pokaler hjem i løbet af din tenniskarriere!

Stort tillykke med din første turneringssejr Julie - et skulderklap herfra:

Thomas Nowak

12. maj 2011
SM kampe i Vedbæk Tennisklub

SLTU har lagt nogle SM kampe i Vedbæk, hvor vi glæder os til at se jer, der kommer på besøg fra andre klubber.

Da vi ved af erfaring, at nogle kampe aftales at spilles et andet sted og tidspunkt, vil vi meget gerne have besked, hvis I ikke skal bruge den reservation vi har lavet til jer på vores anlæg. I kan give besked om afbud til vores cheftræner Thomas Nowak på mail: cheftraener@vedbaektennis.dk eller mobil 2614 2361.

På forhånd tak - og rigtig god fornøjelse med jeres kampe!

Mvh
Bestyrelsen i Vedbæk Tennisklub

23. april 2011
Sarah Granhof vinder sin første Play & Stay turnering

Mens nogle slapper af i påskeferien er der andre der er ude at deltage i turneringer rundt omkring i landet.

En af klubbens unge talenter, Sarah Granhof, brugte sin skærtorsdag med at stille op i en Play & Stay turnering. Turneringen blev afholdt på en tennisbane på størrelse med en badmintonbane og der blev spillet med den røde bold som er 75 % langsommere end en normal bold - og det er jo hele konceptet med Play & Stay.

Denne turnering vil Sarah huske tilbage på med et stort smil. For udover at sejren vil give smag på mere vil denne sejr også betyde at Sarah får tanket sin selvtillid helt op før vi starter på udendørssæsonen om nogle få dage.

Efter at have vundet sin indledende pulje med at vinde 3 kampe vandt Sarah også semifinalen og finalen - dermed stor Sarah som vinder af turneringen efter at have vundet hele 5 kampe i træk, herunder 2 gode sejre over to fra B.93.

2. pladsen gik til Karla Wohlert fra B.93 som Sarah besejrede 5-4 efter en yderst spændende kamp med god fight og stabilt hårdt grundspil.

Stort tillykke med din første turneringssejr Sarah Granhof - det har du virkelig fortjent!!

23. april 2011
Resultater fra UM for juniorer indendørs 2011

Vedbæk Tennisklub skulle i år prøve kræfter med de allerbedste tennisspillere i Danmark da der blev afviklet UM indendørs for juniorer i påskeferien, i Hørsholm Rungsted Tennisklub.

Klubbens allerbedste juniorer kom på rigtig hårdt arbejde i ugens løb, og mange af vores spillere skulle prøve at tilspille sig en plads i hovedrunden ved at spille sig igennem en hård kvalifikation - desværre i år kom ingen igennem nåleøjet.

For at spille sig igennem en kvalifikation kræver det utrolig stabilt spil, god fysik samt lidt held.

Marie-Louise, Emil Arleth, Niklas Sigfredsen, Rasmus Foss og Christian Caspersen spillede sig alle i kvalfinalen men ingen formåede at gå hele vejen - rigtig ærgerligt, da flere af spillerne ellers havde deres chancer på dagen,

Til gengæld var Philippa Søgaard, udover vi havde et par doublepar med i hovedrunden, som den eneste direkte inde i hovedturneringen.

Selvom Philippa vandt sin første runde i hovedturneringen kunne hun dog intet stille op mod den 5.seedet Ella Hedebo fra Gentofte Tennisklub - Philippa leverede dog en acceptabel indsats på dagen.

Udover Philippa spillede doubleparret; Emil Arleth og Niklas Sigfredsen sig også i 2. runde i hovedrunden. Efter at have vundet deres første kamp i super-tiebreak spillede de deres 2. runde med stort gåpåmod mod det 3. seedet par fra Århus, men tabte alligevel efter en flot doublepræstation.

I den kommende sæson skal der virkelig arbejdes med et stabilt spil fra baglinjen og ikke mindst skal serven simpelthen blive et meget bedre våben hos vores spillere. Der skal ydermere arbejdes på det mentale som også det fysiske - i den forbindelse skal vi indenfor de næste par måneder have nogle eksperter ind på området og hjælpe vores spillere - det glæder jeg mig rigtig meget til.

Tusind tak til HRT for et fantastisk arrangement og rigtig god påske til jer alle sammen.

Thomas Nowak

PS. Det skal desuden bemærkes, at spillere, som har lært deres grundliggende tennisslag i VT, endnu en gang markerede sig ved at komme i finalerne i et UM. Denne gang var 6 spillere i 7 finaler i alle aldergrupperne ved det netop afviklede UM i HRT. Dette viser med al tydelighed, at træningen, som tilbydes i VT kontinuerligt skaber et solidt fundament, som der bygges videre på i andre klubber med bedre faciliteter og muligheder. Der skal lyde et stort tillykke til alle for de flotte resultater.

Benjamin Hannestad (Birkerød) vandt U14 single og double

Ida Emilie Stilling Krause (Birkerød) vandt U12 double

Walther Vitus Bech-Sørensen (Birkerød) Runner up i U12 Double

Kathrine Berge (Birkerød) Runner up i U16 double

Frederik Ørvad (HRT) Runner up U16 double

Caroline Kønigsfeldt (HRT) Runner up U18 double

17. april 2011
Standerhejsning

Standerhejsning i Vedbæk Tennisklub

Lørdag den 23. april kl.10:00

Uddeling af Jørgen Lange pokalen

Klubben byder på kaffe og rundstykker

21. marts 2011
Motionisttræning

Der vil igen i år blive udbudt træning til letøvede voksne, som er medlem af Vedbæk Tennisklub og har betalt kontingent.

Cheftræner Thomas Nowak vil stå for træningen, og der vil via ”først til mølle”-princippet kunne deltage højst 24 spillere.

Træningen henvender sig til medlemmer, som gerne vil udvikle deres teknik og spil. Derfor vil træningen primært være koncentreret om den grundlæggende teknik, for at man får mulighed for selv at kunne få større glæde af sit spil samt at kunne deltage med ”rimelig” succes i klubbens diverse arrangementer som f.eks. tirsdagsturnering. Læs mere om dette arrangement under punktet i menuen til venstre.

Træningen foregår om mandagen med mulighed for at træne kl. 18 eller kl. 19.
Vi træner på to baner ad gangen med to trænere og 12 spillere.
Træningsstart mandag den 2. maj og alle mandage på skoledage i alt 12 gange til og med den 5. september.

Pris 900 kr., der opkræves på giro.

Tilmelding online klik her.

11. maj 2012
Mallorca Træningslejr 2012


Turneringsspillerne var på træningslejr i Sóller (Mallorca) i april 2012.

Læs beretningerne fra Sofie og Laura her

18. april 2012
Vedbæk Tennisklub har fået en Danmarksmester i Minitennis


Der er stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra Vedbæk Tennisklub fundet det gode spil frem og vundet en turnering – og dette viste sig ikke at være en hvilken som helst turnering..

I Weekenden den 14.-15. april blev der nemlig budt på minitennisspil for alle pengene, da Dansk Tennis Forbund – i samarbejde med Helsingør Tennis Klub – afviklede nationale mesterskaber (Play & Stay Rød) for U8-U12-årgangene.

Vedbæk Tennisklub havde 13 spillere med i turneringen, og her var der en enkelt spiller der gik hele vejen og kunne på finaledagen kalde sig Danmarksmester i Minitennis Indendørs 2012.

Shania Shanin som har startet sin tenniskarriere i KB, flyttede for 2 år siden til Vedbæk Tennisklub. Her har hun stille og roligt udviklet sin tennis – ved siden af træningen i klubben, har hun også prøvet kræfter med Play & Stay samt individuelle turneringer på stor bane. Hendes bedste placering i en turnering har hidtil været nummer 2, men det må man sige hun fik ændret på i denne weekend.

Shania Shanin stillede op i U12 pigesingle. I sin pulje blev hun nummer 2, men da der gik to spillere videre fra hver pulje fik hun muligheden for at deltage i finalespillet. Den spiller der i øvrigt blev nummer 1 i puljen, Veronica Egelund fra Skovshoved TK, tabte Shania en tæt kamp til og det skulle vise sig senere i turneringen at de igen skulle stå overfor hinanden.

Shanin gjorde kort proces i finalespillet og vandt overbevisende de første 3 kampe i finalespillet. Nu stod hun pludselig i finalen og Veronica, som var den eneste pige hun havde tabt til i turneringen, stod pludselig igen på den modsatte side af nettet.

Shania vidste hun skulle spille sit allerbedste for at slå Veronica, og derfor blev der også kæmpet med næb og klør kampen igennem. Selvom de begge havde spillet 6 kampe inden denne finale, kunne de begge præstere noget rigtig flot tennis. Shania kunne gå fra banen, ikke som 2’ er som hun tidligere har prøvet, men som nummer 1 og dermed Danmarksmester!!

Stort stort tillykke Shania med din første turneringssejr og sikke en sejr; Danmarksmester i Minitennis Indendørs 2012 – Super godt gået, den sejr kan og vil give dig masser af selvtillid til den kommende udendørssæson, flot!

Thomas Nowak

18. april 2012
Laura Habicht gør det igen


Laura Habicht spillede sig atter engang i en finale i en Play & Stay turnering – sammen med sin klubkammerat, Katja Fick, spillede de sig begge flot i finalen i U14 rækken, Trørød Cup, hvor drenge og piger spillede på tværs af hinanden.

Laura slog på vej i sin finale 3 lokale spillere fra Trørød og en enkelt spiller fra Holte Tennisklub.

I finalen, som i øvrigt blev en nervepirrende én af slagsen for begge spillere, blev tilskuerne til gengæld vidne til en jævnbyrdig og ikke mindst yderst seværdig finale hvor Laura trak det længste strå og dermed kunne kalde sig vinder af turneringen.

Super godt gået piger!!

Thomas Nowak

27. marts 2012
Endnu en ny junior fra klubben vinder sin første turneringssejr


Vedbæk Tennisklub har stor succes i øjeblikket på juniorsiden – flere og flere prøver lykken med at deltage i diverse turneringer rundt omkring i landet og det har betydet mange turneringssejre på det seneste.

Sidste skud på stammen er Olivia Kjær.

Olivia har kun spillet tennis 2 år til maj måned – hun elsker og spille tennis, og siden hun blev udtaget til talenttræningen i klubben er det gået rigtig stærkt med hendes udvikling. Udover at træne en masse, samt deltage i den fysiske træning har Olivia også deltaget i et par turneringer siden indendørs start – det skulle vise sig, at hun ikke skulle have mange forsøg, før hun kunne kalde sig for en turneringsvinder af en pointgivende turnering.

Olivia spillede sit måske bedste tennis nogensinde I Hillerød Dunlop Cup, og vandt kategori 3 turneringen for U12 piger, uden at afgive et eneste sæt – Olivia stod i finalen overfor seedet 1, Martha-Elise Stenmann fra HIK, og efter en særdeles velspillet finale kunne Olivia trække sig ud som vinder af turneringen med cifrene 6/3 6/4.

Stort tillykke med din første turneringssejr Olivia Kjær – meget meget imponerende at du vinder en turnering efter blot at have spillet tennis i 2 år, flot!!!
Thomas Nowak

18. marts 2012
Guldmedaljer til Vedbæk Tennisklubs deltagere ved DM for veteraner i Rundforbi tennishal

Jenny Hannestad var i fin form og vandt guld i damesingle 50+ ved at besejre Anja Biltoft-Jensen. I damedouble 45+ blev det til sølv samme med Helle Hasse.

Traditionen tro var der også medaljer til Thomas Kønigsfeldt, der vandt guld i herresingle 50+ ved i finalen at besejre Lars Mathisen 6-7, 6-3, 6-2. Sammen med sin sædvanlige doublemakker Bo Marburger fra HIK vandt Thomas sølv i herredouble 50+.

Desuden blev til tre bronzemedaljer; til Thomas Kønigsfeldt og Jenny Hannestad i mix-double 50+ samt til Hans Henrik Wengel i herredouble 50+, hvor han spillede sammen med Peter Jantzen fra HIK.

Foruden de allerede nævnte deltog også Niels Christian Foss, Lars Thomsen og Flemming Topsøe fra Vedbæk Tennisklub.

Alle resultater kan ses på Danske Tennisveteraners hjemmeside.

Mvh
Peter

19. marts 2012
Ny junior fra Vedbæk Tennisklub vinder sin første turneringssejr

Der er stadig rigtig stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra talentskolen fundet det gode spil frem og vundet sin første turnering - og endda uden at afgive et eneste sæt.

Theodor Max Larsen, der startede med at spille tennis som 8-årig spillede her i weekenden en u-12 turnering i Hillerød Tennisklub. Theodor som ikke tidligere har deltaget i særlig mange pointgivende turneringer, pga. af deltagelse i Play & Stay turneringer, har ligesom mange af klubbens andre unge spillere, stille og roligt bevæget sig ind på turneringsområdet hvor der spilles om point til den danske rangliste.

Theodor stillede op i kategori 3 turneringen i Hillerød Dunlop Cup som 4. seedet. Han startede turneringen som lyn og torden og vinder sine første 3 kampe i overlegen stil - til gengæld skulle finalen vise sig at blive lidt af en gyser.

Theodor skulle i sin finale op imod Victor Krogh fra Fredensborg Tennisklub, som bl.a. havde slået den topseedede ud af turneringen. Det blev en flot og velspillet kamp og Theodor kunne trække sig sejrrigt ud af sin første finalekamp med cifrene 6/4 7/5.

Stort tillykke med din første turneringssejr Theodor Max Larsen - det har du virkelig fortjent, og så uden at afgive et eneste sæt!! Så kan det jo alligevel godt betale sig Theodor, at give den fuld skrue til træningen:

En anden spiller fra klubben, som vi i øjeblikket slet ikke kan udenom er Sofie Gerstenfeldt. Fra hun vandt sin første pointgivende turneringssejr i februar måned har hun fortsat den gode stime med at vinde kampe på stribe - udover hun vandt en Play & Stay turnering primo marts har hun nu igen formået at vinde en pointgivende turnering. Sofie vandt nemlig her i weekenden en u-14 turnering, kategori 3, i Taastrup - som seedet 2 i turneringen spillede hun sig flot i finalen ved bl.a. at slå seedet 3 i semifinalen. I finalen skulle hun stå overfor den topseedede i turneringen, Nadia Winther Seiding fra Ballerup Tennisklub, og efter en hæsblæsende finale med cifrene 4/6 6/3 10-6 kunne Sofie stå som vinder af turneringen efter en fantastisk kamp der blev afsluttet med en super tiebreak. Super godt gået Sofie, det er virkelig stærkt!!!

Thomas Nowak

7. februar 2012
Ny junior fra Vedbæk Tennisklub vinder sin første turneringssejr

Der er stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra Vedbæk Tennisklub fundet det gode spil frem og vundet en turnering.

Sofie Gerstenfeldt, der startede med at spille tennis som 8-årig spillede her i weekenden en turnering i Roskilde Tennisklub. Sofie som ikke tidligere har deltaget i så mange pointgivende turneringer, pga. af deltagelse i Play & Stay turneringer, har stille og roligt bevæget sig ind på turneringsområdet hvor der spilles om point til den danske rangliste.

Sofie stillede op i U14 kat. 3 turneringen i Roskilde som useedet. Efter at have vundet 3 kampe i træk, hvor hun bl.a. slog seedet 1 i semifinalen, skulle Sofie op imod seedet 2, Caroline Jørgensen, Skovshoved Tennisklub. En rigtig god spiller som i øvrigt slog vores egen, Laura Habicht i semifinalen. Det skal iøvrigt siges at Laura i sin 1. runde slog den 3. seedet ud af turneringen - meget imponerende Laura.

Finalen viste sig at blive en gyser uden lige, og desværre med en rigtig ærgerlig afslutning.

Sofie vinder et rigtig intenst 1. sæt med cifrene 7/5. Pigerne spiller fortsat helt lige op med hinanden i 2. sæt og efter nogle drabelige partier ender de ud i en tiebreak - under kampen havde der været nogle episoder med nogle tætte domme, der gjorde at spillerne desværre tvivlede på hinanden under kampen. I tiebreaken gik det desværre helt galt da Sofies modstander blev diskvalificeret af turneringsledelsen.

En rigtig ærgerlig afslutning på finalen, men det skal under ingen omstændigheder overskygge Sofies flotte indsats hele vejen igennem turneringen.

Stort tillykke med din første turneringssejr Sofie Gerstenfeldt - det har du virkelig fortjent!!

Thomas Nowak

24. januar 2012
Kristoffer Berge blev indendørs Sjællandsmester 2012

Vedbæk Tennisklub var igen i år rigtig stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne, som blev spillet over 3 weekender – hele 29 spillere fra klubben deltog i turneringen i år. Finalerne blev, som vanligt, spillet i Hillerød Tenniscenter og 6 spillere fra Vedbæk Tennisklub tilspillede sig en flot plads i finalen.

Først og fremmest vil jeg gerne lykkeønske Kristoffer Berge med sin første SM titel. Stort tillykke Kristoffer, den første titel er altid noget helt specielt og med den udvikling du i øjeblikket er i gang med, så vil det helt sikkert ikke blive den sidste du skriver på CV’et.

I U14 herresingle kat. 2, spillede Kristoffer sig flot i finalen som 4. seedet uden at afgive et eneste sæt – med stabilt spil fra baglinjen og fuldt fokus i alle sine kampe havde han fortjent spillet sig i sin første SM finale. I denne skulle han op imod Magnus Nilsson fra Vallensbæk Tennisklub.

Magnus startede som lyn og torden og vandt første sæt 6/1. I 2. sæt kom Kristoffer godt fra start ved at ændre sin taktik og stille og roligt spillede han sig bedre og bedre ind i kampen - 2. sæt gik til Kristoffer med 6/2. Afgørende sæt skulle spilles som en super tiebreak og efter nogle flotte dueller stod Kristoffer tilbage som vinder af hele turneringen efter at have vundet denne med 10/7!! Flot.

I U14 damesingle kat. 3, spillede Katja Fick sig også flot i finalen som 4. seedet ved bl.a. at slå to seedede spillere. I finalen skulle hun op imod Anna Johansen, Birkerød Tennisklub, og efter en rigtig tæt kamp kunne hun desværre ikke gøre Kristoffer kunststykket efter, og tabte Katja finalen med cifrene 6/4 4/6 og 11/9 i super tiebreaken. Sikke nogle lange dueller og hvor var det godt kæmpet af dig Katja, synd du ikke vandt de to bolde ved stillingen 9/9 i super tiebreaken, men forhåbentlig har du fået blod på tanden til at spille lidt flere turneringer.

I U14 damedouble kat. 2, dannede Sofie Gerstenfeldt og Laura Habicht par med hinanden. Denne duo spillede bedre og bedre i løbet af turneringen – på vej til deres finale slog de bl.a. seedet 2 og seedet 3. I finalen stod de til gengæld overfor det topseedet par, Amanda Krigslund og Solvej Schou, og her skulle det vise sig at pigernes eventyr desværre skulle stoppe – de tabte i 2 sæt til et meget velspillet par. Super godt gået piger, imponerende at I spiller jer i finalen uden overhovedet at være seedet!!

Sidst men ikke mindst kan vi stadig ikke komme udenom Magnus Hertz og Louis Raben. Denne unge duo som var seedet 2, spillede sig flot i finalen i U10 kat. 1, ved at vinde deres første to kampe. I finalen skulle de stå overfor det topseedet par Philip Bonke og Jens Schou – efter en yderst seværdig kamp tabte drengene desværre deres finale 6/3 5/7 og 10/4 i super tiebreaken. Super ærgerligt I ikke vandt, men jeg er helt sikker på at jeres tid nok skal komme – I skal bare arbejde stenhårdt på træningsbanen og træne noget mere double.

Alt i alt en acceptabel indsats fra klubbens turneringsspillere. Ærgerligt vi ”blot” vinder en super tiebreak ud af 3 i de respektive finaler, men sådan er det jo i tennis og i al slags sport – der skal være en vinder og der skal være en taber.

Nu er vi gået ind i et nyt år og det betyder at der fortsat skal arbejdes hårdt på banen, som også udenfor banen. Der er ikke noget der kommer nemt, og da udendørssæsonen snarligt banker på, så er det altså på med arbejdshandskerne, kom i god form og lad os få et fantastisk 2012 sammen.

Thomas Nowak

20. januar 2012
Ledige baner i Rundforbi Tennishal

Hvis du er interesseret i at spille indendørs i Rundforbi Tennishal har du nu muligheden for at tegne en af de få ledige baner.
Klik på nedenstående link for at se hvilke baner der er ledige og hvordan du tegner banerne.
www.tennishallen.dk

Hilsen
Thomas Kønigsfeldt

3. januar 2012
Deadline for forslag til generalforsamlingen

Først og fremmest vil jeg ønske alle medlemmer af Vedbæk Tennisklub et godt nytår som jo rent tennismæssigt er startet fantastisk med Danmarks sejr over USA i Hopman Cup, som er VM for blandede hold.

Ifølge VT's vedtægter skal forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen være bestyrelsesformanden i hænde senest 10/1.

Send derfor venligt dit forslag til mig på formand@vedbaektennis.dk inden denne dato for at være sikker på at dit forslag bliver behandlet efter fortjeneste.

Bestyrelsen har bestyrelsesmøde 18/1, hvor vi bl.a. planlægger generalforsamlingen.

Der vil herefter komme nærmere information om tid og sted.

Godt nytår

Pbv.

Thomas Kønigsfeldt

28. december 2011
Renovering

Selvom udendørssæsonen for længst er slut, sker der stadig meget på anlægget. I løbet af efteråret er der kommet nyt tag på klubhuset og vor entreprenør er netop blevet færdig med 1. etape af en større modernisering af arealerne rundt om anlægget.

Jordvolden op af slåmuren er fjernet og der er lagt perlesten på hele området bag skuret, så vi har fået en fin cykelparkeringsplads.

Stien fra minitennisbanen til klubhuset er gjort bredere og blevet flisebelagt.

Der er lagt nye fliser og lavet 2 dejlige terrasser ved bane 2 og 3, samt lavet en flisesti til bane 4 og 5.

Sidst men ikke mindst er parkeringspladsen blevet ordnet, så der ikke længere er store huller. Forbedringer som forhåbentlig bare vil gøre 2012 sæsonen endnu bedre.

På vegne af bestyrelsen,

Jesper Ørvad



15. november 2011
Ren Vedbæk finale i Play & Stay turnering i Greve Tennisklub

Alle gode gange 3 for Laura Habicht.

Efter at have blevet nummer 3 og efterfølgende nummer 2 i to andre Play & Stay turneringer i denne indendørssæson lykkedes det for Laura Habicht denne gang at stryge helt til tops og vinde sin første finale.

Laura deltog nemlig i weekenden i en Play & Stay turnering i Greve hvor hun vandt i U/14 rækken, som i år blev spillet som en mix-turnering da der var både drenge og piger med. Der var blot 3 piger med i U/14 rækken, og udover Laura deltog også Sofie Gerstenfeldt fra klubben.

De begge havde en rigtig god dag i Greve, og de spillede sig begge flot i finalen ved at vinde alle deres 4 kampe - og det var både jævnaldrende piger som også drenge de begge tævede!!: Men det skulle vise sig at Laura og Sofie havde kæmpet hårdt for at komme i finalen..

I finalen var Laura var nemlig ikke helt på toppen, og Sofie havde en stor vabel i hånden så finalen blev virkelig afviklet med blod, sved og tårer fra begge spillere. Laura trak det længste strå og vandt en spændende finale.

Som vinder af turneringen vandt Laura en drengetrøje, da turneringsarrangørerne åbenbart regnede med at en dreng ville vinde turneringen - men Laura og Sofie ville det anderledes og satte alle de andre spillere til vægs denne dag. I turneringen deltog også Amanda Habicht, Waldemar L. Wernblad, Agnete Petersen og ikke mindst Helena Toft.

Stort tillykke Laura med din første finalesejr - det bliver helt sikkert ikke den sidste!!

Thomas Nowak

26. oktober 2011
Lucas Cortsen vinder sin første Play & Stay turnering

Mens nogle slapper af i efterårsferien er der andre der er ude at deltage i turneringer rundt omkring i landet.

En af klubbens helt unge spillere, Lucas Cortsen, brugte sin fredag i efterårsferien, med at stille op i en Play & Stay turnering U/9 i Holbæk Tennisklub.

Denne turnering vil Lucas helt sikker huske tilbage på med et stort smil. For udover at sejren vil give smag på mere vil denne sejr også betyde at Lucas får tanket sin selvtillid helt op i forhold til at deltage i flere Play & Stay turneringer i indendørssæsonen.

Alle kampene blev spillet på tid á 20 minutter. Og Lucas startede som lyn og torden, og kommer rigtig godt fra start og efter at have vundet sin indledende pulje med kampsejre på henholdsvis 6/2 og 6/3 skulle Lucas spille sin første semifinale - uden problemer, vandt Lucas denne med cifrene 9/0. I finalen skulle han så op imod Thomas Lund-Pedersen fra Holbæk TK - selvom Thomas spillede på sin hjemmebane, så ville Lucas det anderledes - og efter en masse gode dueller og god kampånd vandt Lucas en forholdsvis tæt finale med cifrene 5/2, og dermed stod Lucas som turneringsvinder efter at have vundet 4 kampe i træk.

Stemningen havde været super god, deltagerne hyggede sig og trænede sågar også sammen mellem kampene - alt i alt en rigtig god oplevelse, både for tilskuerne og ikke mindst Lucas:

Stort tillykke med sejren i Holbæk Lucas - håber der måske kommer flere af slagsen i løbet af indendørssæsonen!! :

Udover Lucas, deltog i øvrigt Laura Habicht, Valdemar samt storebror Christoffer Løvschall Wernblad også i Play & Stay turneringen - Laura kom på en flot 3/4 plads i U/13 piger, Valdemar kom på en flot 4. plads i U/9 og Christoffer kom på en flot 3. plads i U/13 - godt gået alle sammen!!

Thomas Nowak

12. oktober 2011
Vil du spille indviduelle Minitennis stævner?

Her er en mulighed for at komme ud at spille individuelle minitennisstævner (dvs. man tilmelder sig selv enkeltvis hver især, ikke som hold, og Vedbæk Tennisklub er ikke involveret).
Se indbydelse fra SLTU samt oversigt over stævnedatoer nedenfor.

SLTU Mintennis Tour 2011/12

Sjællands Tennis Union (SLTU) vil gerne styrke udbredelsen af Play & Stay konceptet i de kommende år både i klubberne og i forbindelse med turneringsafholdelse for de yngste alders­grupper.

Derfor igangsætter vi SLTU Minitennis Tour 2011/12 fra efter­året 2011. Der spilles efter Play & Stay Rød reglerne (minitennis), og turneringen bygges op af en række stævner, hvor der optjenes point til et afsluttende masterstævne.

Point optjenes efter følgende regler:
Semifinale 2 point
Finalist 4 point
Vinder 8 point

SLTU opdaterer oversigten over stævner i SLTU Minitennis Tour 2011/12 og masterstillingen på SLTU’s hjemmeside: www.sltu.dk/da/Turneringer/Juniorturneringer/Minitennisindividuel.aspx.

Stævnerne afholdes fra medio oktober 2011 til februar 2012 med masterstævnet i april 2012.
Tilmelding til stævnerne sker direkte til arrangør-klubben.

Vi håber på god opbakning til SLTU Minitennis Tour 2011/12.

Indtil videre er nedenstående stævner med i touren og som giver point til mastersstævnet:

Tilmelding til stævner foregår til de mail-adresser, der står nævnt på listen, og IKKE til unionen.

Søndag den 16. oktober kl. 10-15 i Birkerød. Henvendelse til Henning Lundsfryd på martin.sommer@ofir.dk

Lørdag den 22. oktober i Greve Idræts Center. Henvendelse til Kim Bau på dnielsen@lyngbytennis.dk

Lørdag den 12. november i Greve Idræts Center. Henvendelse til Kim Bau på dnielsen@lyngbytennis.dk

Søndag den 18. december 2011 i Uvelse Fritids Center. Henvendelse til Daniel Nielsen på elmelundduus@vip.cybercity.dk

Fredag den 30. december fra kl. 10 til 18 i Holbæk. Henvendelse til Martin Sommer Jørgensen på

Med venlig hilsen
SLTU’s Ungdomsvalg

28. august 2011
Pizzastævne for juniorer den 26. august 2011



Se billederne her.


19. august 2011
Fysisk træning i VT - inspirationsaften for turneringsspillerne med Oliver Worm

Se flere fotos HER

7. august 2011
VT SommerCamp 2011 – rekordstort antal deltagere!!

Se flere fotos HER

4. august 2011
Manglende klipning af hækken langs stien

Vi er desværre endnu en gang i den situation at stien langs banerne er svært fremkommelig, fordi hækken ikke er blevet klippet. Klubbens bestyrelse vil gerne understrege, at det ikke påhviler tennisklubben at klippe hækkene.

Klipning af hækkene langs stien påhviler lodsejerne og rundt om parkeringspladsen er det kommunens opgave, ligesom kommunen også tager sig klipning af græsset.

23. juni 2011
To gratis gæstetimer resten af sæsonen til alle medlemmer

Bestyrelsen har besluttet at tildele hvert medlem to gratis gæstetimer resten af sommersæsonen, bl.a. for at give vore medlemmer mulighed for at spille med bekendte fra andre klubber i omegnen uden at skulle betale for en gæstebillet. Klubben vil forsøge at få de andre klubber i omegnen til at indføre en lignende ordning. Ordningen er et forsøg, men hvis erfaringer skønnes gode vil den blive fortsat.

Man kan selvfølgelig også bruge de to gratis gæstetimer til at spille med familie og venner i øvrigt.

15. juni 2011
Lige ved og næsten for Magnus Hertz til SM udendørs 2011

Vedbæk Tennisklub var igen i år stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne, som blev spillet over flere weekender. Finalerne blev i år spillet i Hørsholm Rungsted og to spillere fra Vedbæk Tennisklub tilspillede sig en plads i finalen - den ene i single og den anden i double.

Magnus Hertz som blot er 8 år gammel og som kom ind på et afbud gik hele vejen til finalen i U 09 herresingle efter at have vundet sin pulje suverænt med 4 vundne sejre i træk. I semifinalen skulle han op imod en anden spiller fra Vedbæk, Jonas Johansson, som meget overraskende spillede sig i sin første semifinale nogensinde. Det blev en flot kamp, men Magnus var for stærk og vandt sin 5. kamp i træk.

I finalen skulle han stå overfor den meget talentfulde Philip Bonke fra HRT som bl.a. slog en anden Vedbæk spiller, Louis Raben, i de indledende puljekampe. Magnus spillede en rigtig flot kamp og var ganske få bolde fra at tage 2. sæt men Philip tog de afgørende bolde og vandt dermed finalen 6/3 7/5.

Super flot at spille dig en SM finale Magnus, en finale som kunne have gået begge veje - husk nu at tilmeld dig til tiden næste gang:

En anden ung spiller som vi i øjeblikket ikke kan komme udenom er Sarah Granhof - efter bl.a. at have sendt den 4. seedede ud af SM i U11 damesingle spillede Sarah sig flot i semifinalen. Her skulle Sarah op imod Sandra Ekmann fra Fredensborg. En yderst velspillet kamp blev spillet under højt solskin, men desværre tabte Sarah en tæt kamp som blev afgjort i super-tiebreak. Sarah tabte 6/4 2/6 2/10 og det viste sig at i øvrigt senere i turneringen at Sandra blev SM Mester.

Philippa Søgaard dannede i år par med sin gode veninde fra Lyngby, Olivia Kenvig i U14 damedouble - det var første gang de to spillede sammen, og som turneringen forløb, spillede parret sig bedre og bedre sammen - dog blev finalen endestationen for Philippa & Olivia da de tabte til det 1. seedede par Ella Hedeboe/Emma Rønholt med 2/6 1/6. Emma Rønholt som også var seedet 1 i damesingle, slog også Philippa ud i kvartfinalen i single - efter en flot kamp måtte Philippa også bøje sig til den senere vinder af turneringen. Sidst men ikke mindst spillede Philippa sig i semifinalen i mixdouble med Julius Gormsen fra Greve - desværre kunne de ikke holde deres seedning og tabte i semifinalen til det 3. seedede par Emma Tranberg/Steve Scharling efter en yderst tæt kamp.

Rigtig godt gået alle sammen!!

Thomas Nowak

31. maj 2011
Klubmesterskaberne 2011

21. juni - 25. juni

Det er med stolthed at Vedbæk Tennisklub for 95. år i træk kan indbyde til den traditionsrige klubturnering hvor du kæmper om retten til at kalde dig klubmester i nedenstående rækker.


Senior mesterrækker ( senior og junior holdsspillere):
1. Damesingle
2. Herresingle
3. Damedouble
4. Herredouble
5. Mixed double
Senior motionsrækker ( for alle andre)
6. Damesingle
7. Herresingle
8. Damedouble
9. Herredouble
10. Mixed double
11. Intro Single (Specielt for Motions-, Morgen- eller nye Medlemstræningsdeltagerne)
12. Intro double (Specielt for Motions-, Morgen- eller nye Medlemstræningsdeltagerne)
Veteranrækker ( for alle damer over 50 og herrer over 55 år)
13. Damesingle
14. Herresingle
15. Herredouble
Veteranrække II (herrer over 65 år)
16. Herredouble

Tilmelding til turneringen: Klik HER
Tilmeldingsfrist: 14. juni 2011
Kontaktperson: Thomas Nowak E-mail: Cheftraener@vedbaektennis.dk
Turneringen: Der spilles efter DTF's spille- og turneringsregler, alle kampe afvikles i bedst af 3 sæt hvor 3. sæt afvikles som match tiebreak (bedst til 10).
Forbehold modtages ikke og man skal kunne spille senest fra kl. 17:00 på hverdage.
Man kan max deltage i 2 rækker.


Alle finaler spilles Lørdag 25. juni 2011 med start 9:00
Program: Programmet vil blive sat op i klubben senest 20. juni og sendt til de som har angivet e-mail adresse på tilmeldingen.
Det er deltagernes pligt at holde sig orienteret om spilletidspunkter.
Præmier: Gavekort til Z&Match.
Betaling: 100,- DKK for single og 75,- DKK for double per person på giro (1199) 402 05 45 inden første kamp.
Boldmærke: Egne bolde, dog stiller klubben bolde til rådighed til finalerne 25. juni 2011.











19. maj 2011
Sommerlejre for juniorer i uge 26 og 31

Igen i år afholder vi sommerlejr for juniorerne i første og sidste uge af skolesommerferien.

I begge uger er det hver dag mandag-fredag fra kl. 10-14.
Børnene skal selv medbringe ketcher, frokost og drikkedunk med vand hver dag.
Klubben serverer et stykke frugt.
Påklædning: praktisk træningstøj og tennissko samt evt. kasket.
Pris 800 kr. der opkræves på giro.

Tilmelding til sommerlejr klik her.

Tilmeldingsfrist 31. maj.

Se billeder fra sommerlejrene 2010 her

19. maj 2011
DTF turnering i VT

Da DTF har givet os en turnering en uge, hvor der er holdkampe i weekenden, har vi desværre været nødsaget til at inddrage 3 af banerne på anlægget torsdag aften den 26. maj til turnering.

Mvh. Bestyrelsen

11. maj 2011
Sikke en start på udendørssæsonen for vore turneringsspillere

Klubbens turneringsspillere har lagt utrolig stærkt ud den første uge af udendørssæsonen, og det har bl.a. medført 2 turneringssejre og 1 finaleplads.

Jonas Barslund, som for nylig er blevet kåret til Årets spiller i Vedbæk på vores træningslejr i Båstad, er uhyggelig skarp i øjeblikket og vandt sin første turneringssejr på grus i år. Uden at afgive et sæt vandt Jonas 4 kampe i streg i turneringen Z & Match Cup i Hareskov Værløse Tennisklub.
Selvom Jonas fik en forstrækning i låret i sin semifinale valgte Jonas alligevel at stille op i finalen og vandt denne over Theodor Printzlau, Skovshoved Tennisklub, med 6/2 6/3. Utrolig flot og godt kæmpet Jonas - du gør det sku godt i øjeblikket!!

Niklas Sigfredsen som også stillede op i samme turnering, men blot i U16, spillede sig flot i semifinalen ved bl.a. at slå den 5. seedet Malthe Engelsted, B.93, i to sæt.
Niklas som spillede forrygende under hele turneringen tabte desværre sin semifinale, efter en god kamp, til den topseedet Christian Raaschou fra Birkerød Tennisklub med cifrene 6/3 6/3 - Niklas, du er virkelig ved at finde formen og det er en stor fornøjelse at se dig spille på grus!!

En anden spiller som i øjeblikket også blomstrer utrolig meget er Louis Raben som kun er 9 år gammel og dermed U10 spiller.
Louis spillede i weekenden en Play & Stay turnering i Lyngby med rød bold, hvor man spiller kampe á 20 minutter.
Louis spiller sig direkte i finalen efter at have spillet sig igennem 3 puljekampe som ubesejret - tredje kamp i puljen møder Louis en spiller fra Holte, og efter en flot kampe med masser af lange dueller og gode server vinder han sin sidste kamp i puljen med hele 7-0.
I finalen mødte han vinderen af den anden pulje, Gustav Dalgaard, Gentofte Tennisklub, her fortsatte Louis ufortrødent sit gode spil og vinder finalen 6-0 og dermed fik Louis sin første turneringssejr i hus! Stort tillykke, det har du virkelig fortjent og det bliver ikke din sidste turneringssejr i år:



Sarah Granhof som virkelig har fået blod på tanden, spillede sig i denne weekend igen i finalen, også i Lyngby Tennis klub, men dog med den grønne bold. Sarah vandt sine første kampe og spillede sig dermed igen i en finale, men tabte desværre denne gang til en pige fra Lyngby efter næsten 3 timers tennis.
Imponerende Sarah, og hvor er det godt at se du er kommet i gang med at spille turneringer - og sikke en start du har fået!!

Thomas Nowak

30. april 2011
Motionisttræning mandag aften og onsdag morgen

Der vil igen i år blive udbudt træning til letøvede voksne, som er medlem af Vedbæk Tennisklub og har betalt kontingent.

Tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet.

Mandagstræning

Cheftræner Thomas Nowak står for træningen.

Der kan højst deltage 24 spillere.

Træningen henvender sig til medlemmer, som gerne vil udvikle deres teknik og spil.
Derfor vil træningen primært være koncentreret om den grundlæggende teknik, for at man får mulighed for selv at kunne få større glæde af sit spil samt at kunne deltage med ”rimelig” succes i klubbens diverse arrangementer som f.eks. tirsdagsturnering.

Træningen foregår om mandagen med mulighed for at træne kl. 18 eller kl. 19.
Vi træner på to baner ad gangen med to trænere og 12 spillere.
Træningsstart mandag den 2. maj og alle mandage på skoledage i alt 12 gange til og med den 5. september.

Pris 900 kr., der opkræves på giro.

Tilmelding HER.

Onsdagstræning

Cheftræner Thomas Nowak vil stå for træningen sammen med Jan Toubøl.
Der vil kunne deltage max. 12 spillere.

Konceptet hedder "Morgentræning for de Morgenfriske" og det vil køre i hele udendørssæsonen!!

Træningen henvender sig til medlemmer, som gerne vil blive bedre til at spille tennis og som kan og vil spille inden de møder på arbejde.
Du får finpudset din teknik gennem tekniktræning og ikke mindst spilleforståelse da der også vil være slagtræning, kamptræning m.m. på programmet.
Efter endt træning vil der være mulighed for at få lidt morgenbrød samt kaffe/the i morgensolen inden man tager videre på arbejde - bedre start på dagen fås vel næppe:

Træningen vil foregå fast hver onsdag fra kl. 0730-09.00 hvor vi vil træne på 3 baner, med to trænere ad gangen.

Træningsstart vil være onsdag den 4. maj - og slutte 7. september.

Træningen følger alle onsdage på skoledage; i alt 12 gange.

Pris 1425 kr., der opkræves på giro

Tilmelding HER.

Bemærk, at træning med træner kun oprettes ved nok tilmeldte til et hold.

20. april 2011
Tennistræning om morgenen

NYT MORGENKONCEPT
I VEDBÆK TENNISKLUB

Tennistræning om morgenen

Der vil i år som noget helt nyt blive udbudt morgentræning til klubbens medlemmer.

konceptet hedder "Morgentræning for de Morgenfriske"
og det vil køre i hele udendørssæsonen!!

Træningen henvender sig til medlemmer, som gerne vil blive bedre til at spille tennis og som kan og vil spille inden de møder på arbejde.
Du får finpudset din teknik gennem tekniktræning og ikke mindst spilleforståelse da der også vil være slagtræning, kamptræning m.m. på programmet.
Efter endt træning vil der være mulighed for at få lidt morgenbrød samt kaffe/the i morgensolen inden man tager videre på arbejde - bedre start på dagen fås vel næppe:

Cheftræner Thomas Nowak vil stå for træningen sammen med Jan Toubøl, og der vil via "først til mølle"-princippet kunne deltage højst 12 spillere.

Du tilmelder dig HER

Træningen vil foregå fast hver onsdag fra kl. 0730-09.00 hvor vi vil træne på 3 baner, med to trænere ad gangen.

Træningsstart vil være onsdag den 4. maj - og slutte 7. september.

Træningen følger alle onsdage på skoledage; i alt 12 gange.

Pris 1425 kr., der opkræves på giro

Tilmeldingsfrist: 1. maj

Bemærk, at træning med træner kun oprettes ved nok tilmeldte til et hold.

27. marts 2011
Klubben søger pligtopfyldende rengøringshjælp og “lukkemand”

Til den kommende udendørssæson søger vi en rengøringshjælp, som 3 gange ugentligt à 2 timer kan ordne vores lille klubhus (støvsuge, vaske gulve, tørre af etc.).

Endvidere søger vi en person, som hver aften kan låse klubhuset af. Løn og feriepenge efter aftale.

Sæsonen varer fra medio april til ultimo september.

Er du interesseret i at høre mere om de 2 ledige jobs, er du velkommen til at kontakte Jesper på tlf. 3089 1812.

21. marts 2011
Thomas Kønigsfeldt valgt til næstformand i DTF

Ved generalforsamlingen i Danmarks Tennisforbund i weekenden, blev Thomas Kønigsfeldt indvalgt i bestyrelsen som næstformand.

Læs mere på DTFtennis.dk.

20. marts 2011
Guldmedaljer til Vedbæk Tennisklubs deltagere ved DM for veteraner i Rundforbi tennishal

En stærkt spillende Thomas Kønigsfeldt vandt guld i herresingle 50+ ved i finalen at besejre Erik Thormod 6-1, 6-4. Sammen med sin sædvanlige doublemakker Bo Marburger fra HIK vandt Thomas også guld i herredouble 50+, mens det blev til sølv i mix-double 45+ sammen med Jenny Hannestad. De tabte til deres "onde ånder" Anne Møller og Carsten Lange, som de har mødt mange gange.

Jenny Hannestad vandt også sølv i damesingle 45+ samt i damedouble 45+.

Hans Henrik Wengel var også meget fint spillende, og vandt bronze i både herresingle 50+ og i hererdouble 50+.

Foruden de allerede nævnte deltog også Per Iversen, Jens Stovgaard, Freddy Cramer og Kurt Reinhardt fra Vedbæk Tennisklub.

Alle resultater kan ses på Danske Tennisveteraners hjemmeside.

TAK TIL VORES SPONSORER
Klik for at besøge Danske Bank, Hørsholm afdeling
Klik for at besøge hjemmesiden
Klik for at besøge hjemmesiden
TOUBØL BILLED & LYD v. Jan Toubøl

Installation & levering af:
RADIO-, TV- , ANTENNE-, PARABOL-, AV-UDSTYR.
"Anbefalet af din tennismakker"

Se tennis gratis på EUROSPORT
via ASTRA satellitten.

Tlf. 4541 4051 - 4589 4151
Mobil. 4050 4151
touboel@post.tele.dk

OPSTRENGNING
Klik for priser
Ring til fam. Kønigsfeldt på
4589 4085 el. 2840 6994
Polar Bottle - Perfekt til tennis
Polar Bottle Polar Bottle

Isoleret sund drikkedunk uden BPA & Phtalater.
Tåler opvaskemaskine.
Kan fryses før brug.
Fås i rød, hvid, grøn, blå, gul og pink.
Kolde drikkevarer smager bare bedre! Se mere på: www.polarbottle.dk

Her kan din annonce blive konstant eksponeret over for klubbens 550 købedygtige medlemmer, samtidig med at du støtter klubbens fremadrettede arbejde. Det koster kun 2.000 DKK pr. år

Ønsker du at annoncere, så kontakt venligst Thomas Kønigsfeldt på tlf. 45894085 el. på mail til: næstformand
Støt klubben - Ønsker du at støtte klubben, så kontakt venligst Thomas Kønigsfeldt på tlf. 45894085 el. på mail til næstformand