Flotte resultater ved Sjællandsmesterskaberne udendørs 2016        

Vedbæk Tennisklub var igen i år rigtig stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne, som i år blev spillet over 2 weekender – 22 spillere fra klubben deltog i turneringen i år. Finalerne blev spillet i henholdsvis Fredensborg- og Humlebæk Tennisklub og 9 spillere fra Vedbæk Tennisklub fik medaljer med hjem til klubben, og to gik endda hele vejen og blev Sjællandsmestre.

2 guldmedaljer

I U16 damesingle kat. 3, spillede Agnete Petersen sig rigtig flot i finalen som useedet ved at vinde 4 kampe i træk. På vej til sin finale slog hun bl.a. seedet 4 Jacqueline Bruun fra AB og seedet 1 Emilie Rosenmejer fra Brøndby Strand Tennisklub. I finalen skulle han op imod seedet 2 Anna Christensen fra AB Tennisklub. Det blev en yderst velspillet finale som skulle afgøres i en spændende match tiebreak – her var Agnete den mest fokuseret af spillerne og trak det længste strå ved at vinde 10-6 i afgørende 3. sæt. Super flot.

Johan Mottlau som også havde en rigtig god turnering – udover maveonde/kvalme på finaledagen – spillede sig også til en flot guldmedalje ved at vinde U12 herredouble kat. 1 sammen med sin makker Gustav Obel fra Skovshoved Tennisklub. I finalen skulle Johan op imod sine to klubkammerater Villads Raben og Theodor Bergholdt. Det blev et velspillet første sæt hvor Villads/Theodor virkelig ydet stor modstand men i 2. sæt var Johan/Gustav bare for gode og vandt derfor også med cifrene 6/4 6/0.

6 sølvmedaljer

I U10 mixdouble kat 1, spillede Tristan Engelschmidt sig flot i finalen med sin makker Laura Brunkel fra Holte Tennisklub. Efter at have slået seedet 1 i semifinalen skulle de op imod seedet 2 i turneringen. Efter en nervepirrende fight tabte Tristan/Laura desværre i match tiebreak i 3. sæt.

I U12 herredouble kat 1, som også skrevet ovenfor, fik Villads Raben og Theodor Bergholdt sig en flot sølvmedalje hver ved at spille sig i finalen.

U12 mixdouble kat 1, spillede Johan Mottlau og Alba Friis sig i finalen som seedet 2. I finalen – som blev afviklet om lørdagen – skulle de op imod seedet 1 Gustav Obel Skovshoved Tennisklub og Natacha Schou Lyngby Tennisklub. Det blev for stor en mundfuld for Vedbæk parret og de måtte derfor også se sig slået i 2 sæt af et yderst velspillet doublepar på dagen.

U12 herresingle kat 1, spillede Johan Mottlau sig i finalen som seedet 1 uden problemer. I ugens løb havde Johan dog en masse besvær med sin mave og på finaledagen om søndagen ,hvor singlerne blev afgjort, viste denne maveonde sig fra sin værste side da Johan et par timer før sin kamp måtte kaste op derhjemme. Men som den fighter Johan er så ville han give det et forsøg mod sin doublemakker, og seedet 2 Gustav Obel. Desværre var der intet at stille op i singlen og Johan måtte derfor efter 3 partier desværre sige tak for kampen til sin modstander – der var ikke noget at gøre.

U14 damesingle kat 2, spillede Laura Winther sig også i finalen som seedet 2 uden problemer. Det var en rigtig flot finale af Laura – attituden og spillet var der til at vinde men desværre var heldet ikke på hendes side. Efter en flot og ikke mindst lang kamp skulle kampen afgøres i match tiebreak og her trak hendes modstander Josephine Lund-Kühl det længste strå og vandt denne med 10-7.

6 Bronzemedaljer

Udover ovenstående spillere fik Tristan Engelschmidt bronze i U10 herredouble kat 1. Emma La Cour Asboe fik også bronze, dog i U10

damedouble kat 1. Victor Lauritzen fik bronze i U16 herresingle kategori 3 da han tabte til den senere vinder af turneringen, ligesom også Olivia Kjær tabte sin semifinale til den senere vinder af turneringen.

Alt i alt en super flot indsats fra klubbens turneringsspillere – det er en fornøjelse at komme ud og se de unge mennesker turde at spille tennis til de her store turneringer. De gør det rigtig godt til træningen og

det er alfa omega for at de også kan gå ud og præstere til de her turneringer.

Jeg håber at se rigtig mange spillere deltage til UM i år som afvikles i HIK.

Thomas Nowak

img_2382-225x300